Historien
29. april 2002:
Efter pres fra USA accepterer Arafat og det palæstinensiske selvstyre en aftale med Israel om at Israel skal stoppe beskydningen af Arafats hovedkvarter i Ramallah til gengæld for Arafats fængsling af Ahmad Sa’adat, de fire palæstinensere (PFLP-medlemmer) der blev anklaget for at slå den israelske turistminister Ze’evi ihjel og en repræsentant for det palæstinensiske selvstyre der blev beskyldt for at organisere våbensmugling. De fire PFLP-medlemmer bliver stillet for en militær domstol og idømt 18 års fængsling. Arafat beslutter at da Sa’adat er politisk og ikke militær leder skal hans sag for en palæstinensisk civil domstol.
1. maj 2002
Alle seks fanger bliver overført til Jericho fængslet som normalt er under selvstyrets kontrol, men i denne situation bliver bevogtet af amerikanske og britiske overvågningsenheder. Blandt palæstinenserne lyder der skarp kritik af Arafat for at have vundet egen frihed på bekostning af Sa’adats.
3. juni 2002
Den palæstinensiske højesteret udtaler at der ikke findes beviser på at Sa’adat er knyttet til mordet på den israelske turistminister Ze’evi og kræver løsladelse af Sa’adat.
4. juni 2002
Det palæstinensiske selvstyre opretholder fængslingen med den begrundelse at de frygter for Sa’adats sikkerhed hvis han bliver løsladt. Det er dog mere sandsynligt at det nægter løsladelsen af Sa’adat for at overholde aftalen med Israel af 29. april 2002.
13. juni 2002
Amnesty International opfordrer det palæstinensiske selvstyre til at respektere Højesterets dom og løslade Sa’adat og kræver en garanti fra Israel om ikke at gøre forsøg på at dræbe Sa’adat. Palæstinensiske NGO’er stiller krav til Arafat om at respektere Højesterets afgørelse og løslade Arafat.
20. august 2002
Israelske specialtropper likviderer Sa’adats yngre bror Mohammad i hans hjem nær Ramallah. Mohammad var også medlem af PFLP.
26. august 2002
Sa’adat indleder 72 timers sultestrejke
14. januar 2003
Sa’adat udtrykker i et brev fra fængslet modstand mod den såkaldte ”Road Map-fredsplan” med den begrundelse af den udelukkende er lavet for at sikre fortsat israelsk besættelse og kriminalisering af den palæstinensiske modstandsbevægelse.
23. januar 2003
Sa’adats kone Abla bliver arresteret af israelsk militær da hun forsøger at komme til Verdens Sociale Forum i Brasilien hvor hun skulle have talt
15. marts 2005
Præsident Mahmoud Abbas nævner muligheden af at løslade Sa’adat når det palæstinensiske selvstyre overtager kontrollen med Jericho fængslet senere på måneden. Dette sker dog ikke.
23. november 2005
PFLP meddeler at Ahmad Sa’adat vil stille op til valget i januar 2006. Man håber at opstillingen vil skabe opmærksomhed om hans fængsling og lægge pres på det palæstinensiske selvstyre med henblik på hans løsladelse.
14.marts 2006
Sa’adat bliver sammen med 5 andre politiske fanger kidnappet af israelske sikkerhedsstyrker fra Jericho-fængslet og overført til israelsk militærfængsel. Man frygtede fra USA’s, Englands og Israels side at selvstyret skulle løslade Sa’adat. Kidnapningen var koordineret med de amerikanske og britiske overvågningsenheder!
25.december 2008
Ahmad Sa’adat bliver idømt 30 års fængsel af den illegitime zionistiske militærdomstol.
18. marts 2009
Sa’adat flyttes til isolationsafdelingen i Asqelan fængslet
Juni 2009
Sa’adat gennemfører ni dages sultestrejke i protest mod isolationsfængslingen. Sa’adat lider af alvorlige helbredsproblemer.
10. august 2009
Sa’adat flyttes fra isolationsfængslet Asqelan til isolationscelle i Raman fængslet i Naqab ørkenen.
22. oktober 2009
Militærdomstolen i Bir Saba idømmer Sa’adat yderligere 6 måneder i isolation