Kammerat Sa’adat hilser den egyptiske revolution, 20. januar 2011

Kammerat Ahmad Sa’adat, den fængslede generalsekretær for Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), udsendte den 20. februar 2011 en erklæring der hilste den egyptiske revolution og dens resultater og det egyptiske folks triumf i forhold til det korrupte egyptiske regime.

Kammerat Sa’adat udsendte erklæringen gennem en advokat fra Palæstinensiske Fangers Klub som besøgte ham i fængslet i Nafha. Sa’adat holdes fortsat i isolation og har kun sjældent lejlighed til at kommunikere med omverdenen. Ofte nægtes han adgang til bøger og medier såvel som adgang til andre fanger og familiebesøg.

Sa’adat var ivrig efter at udtrykke sin hyldest til den egyptiske revolution, sagde Fangernes Klub. Kammerat Sa’adat sagde at den egyptiske revolution er en sejr for det egyptiske folks og især en sejr for ungdommens og de folkelige klassers beslutsomhed, og at denne nationale demokratiske bevægelse til en start harrystet regimet – på vejen mod en total ødelæggelse af alle det gamle regimes institutioner og kontrol-instanser, som udgjorde grundpillerne for tyranni og korruption, for i stedet at opbygge et moderne demokrati på det gamle regimes ruiner.

Kammerat Sa’adat sagde i sin hilsen at det vigtigste resultat af revolutionen vil være at opbygge en civil stat der i sin form og indhold er baseret på frihed og demokrati og social retfærdighed, og som henter sin legitimitet i fair og gennemskuelige demokratiske valg der involverer alle politiske strømninger hos det egyptiske folk. Han understregede hvor vigtigt det er at de folkelige masser deltager i det nye demokratiske Egypten med henblik på at bryde dets afhængighed, såvel økonomisk som politisk, af den imperialistiske globalisering og også med henblik på at genoprette Egypten i dets historiske rolle, såvel kulturelt som politisk, som leder og inspirator for den arabiske befrielsesbevægelse og som en kraft der kan forene den arabiske nation. Endvidere sagde kammerat Sa’adat at det er naturligt at det egyptiske og tunesiske folks sejr vil skabe genlyd i forhold til at omstyrte alle korrupte, tyranniske og undertrykkende systemer, og dermed have stor betydning for befrielsen af det arabiske folk. Han sagde at det palæstinensiske folk nu må stoppe den interne splittelse og besættelsen, og at det er vigtigt at opnå national enhed med henblik på at genopbygge ’det palæstinensiske hus’ og i-sær Den Palæstinensiske Befrielses Bevægelse PLO.